onsdag den 6. november 2013

http://a.bimg.dk/node-images/948/6/620x411-c/6948379-bt.jpg

 

Det er skørt, den måde vi behandles på, siger frustreret passager efter endnu en IC4-aflysning.

IC4-togene har været et mareridt for DSB, men statsbanerne gør ikke meget for at skåne deres kunder for alle de problemer, som milliard-fadæsen har medført. Det oplevede passagererne igen i dag onsdag.

Hovedbanegården i København myldrede onsdag med rejsende, der skulle med lyntoget mod Jylland kl. 15.14, men der kom intet tog. Aflyst, stod der blot på afgangstavlen. Næste tog gik 36 minutter senere.

- Det undrede jeg mig meget over. Jeg havde lige trukket en billet og er tilmeldt sms-service, hvor jeg burde få besked om aflysninger, siger Marie Thomsen, der ligesom de øvrige passagerer blev nødt til at vente i minutter på næste afgang.

Det måtte Susanne Klemp også gøre, men hun kunne have nået en tidligere afgang, hvis bare DSB havde giver besked.

- Jeg kunne sagtens have nået toget mod Aalborg, der gik klokken 15, men jeg kendte intet til aflysningen, selvom jeg er tilmeldt DSBs sms-service. Derfor måtte jeg også vente.

M.V.H. Berfi Can 6.a

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar